Militæreksperter: Europa kan godt sikre freden i Ukraine uden USA

De kalder det en amerikansk bagstopper. Og hidtil har det virket som et ultimatum for de europæiske statsledere, hvis de skal sende fredsbevarende tropper til Ukraine. »Det ville være meget farligt at sende europæiske tropper til Ukraine uden amerikansk opbakning,« har det blandt andet lydt fra den danske statsminister, Mette Frederiksen. Men hvis de har viljen, har de europæiske lande og Storbritannien faktisk også styrken til at beskytte Ukraine uden direkte støtte fra USA. Sådan argumenterer to af de mest respekterede militærforskere i Vesten, britiske Jack Watling fra tænketanken RUSI og amerikanske Michael Kofman fra tænketanken Carnegie Endowment, i en ny fælles analyse for mediet War on The Rocks. I sidste ende har Europa ikke engang brug for Ruslands accept: »Moskva vil måske protestere, men det er ikke sikkert, at de i sådan et scenario kunne forhindre det i at blive gennemført,« skriver de to forskere. Amerikansk rygdækning Ideen om europæiske tropper i Ukraine bliver nævnt stadig mere hyppigt. Senest har den franske præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Keir Starmer, foreslået en fredsplan i to dele, hvor man indsætter europæiske tropper som en sikkerhedsgaranti for, at Rusland ikke kan udnytte freden til at genopbygge kampkraft og løbe Ukraine over ende. »Vi vil have fred. Men vi vil ikke have den for enhver pris, uden garantier,« siger Emmanuel Macron. Samtidig har de europæiske ledere dog insisteret på, at det ville kræve rygstøtte fra USA. »Forudsætningen for en egentlig fred i Ukraine er, at både amerikanerne og europæerne engagerer sig i det,« siger Mette Frederiksen til Berlingske. Et europæisk engagement »skal være del af en pakke med amerikansk opbakning, for ellers tror jeg ikke, det vil fungere som en effektiv afskrækning (fra et russisk angreb, red.),« siger Keir Starmer. Officielt er der ikke sat konkrete tal på, hvor stor en sådan styrke skulle være. Men ifølge The Times arbejder de europæiske militærchefer med et forslag om 30.000 britiske og europæiske soldater indsat i Ukraine og muligvis kampfly til at patruljere luftrummet. I den plan er det dog »essentielt«, at amerikanske kampfly står klar i baghånden på baser i for eksempel Polen og Rumænien for at straffe eventuelle russiske angreb. Andre kilder har luftet muligheden for et amerikansk »luftskjold« til de europæiske tropper i form af amerikanske Patriot-luftforsvarssystemer. En plan uden USA Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere sagt, at det vil kræve en udstationeret styrke på 200.000 soldater at udgøre en troværdig afskrækkelse. Det er langt flere, end Europa kan mønstre. Men det bør kunne lade sig gøre at stille en multinational division, hvis de europæiske NATO-lande går sammen med Storbritannien og Tyrkiet, som også har erklæret sig villig til at bidrage, skriver Jack Watling og Michael Kofman: »Hvis de europæiske lande ikke er i stand til kollektivt at indsætte en multinational division, bør det rejse nogle bredere spørgsmål om det europæiske engagement i europæisk sikkerhed.« Til en start kunne man nøjes med bare tre kampbrigader, der skulle placeres ved de tre primære akser, hvor et nyt russisk angreb kunne komme fra: Kyiv Kharkiv Donetsk I alt ville det kræve en styrke på 45-60.000 soldater, der roterer ind og ud af Ukraine. Det ville fortsat være Ukraines stående hær, der stod i forreste linje, mens de udenlandske tropper skulle stå lidt længere tilbage. Enheder i baglandet kunne hjælpe med at træne ukrainske styrker og samtidig lære af deres erfaringer, skriver de to militærforskere. Frygten for russiske luftangreb I denne uge blev et tocifret antal ukrainske soldater dræbt og omkring 100 sårede i et russisk missilangreb, mens de var på øvelse langt fra fronten. Det illustrerer et af de store skrækscenarier ved at sende NATO-tropper til Ukraine. Men det sker faktisk sjældent, at der er så mange ofre på én gang, mener Jack Watling og Michael Kofman. Derfor bør de europæiske soldater kunne håndtere truslen fra russiske luftangreb på samme måde, som de hundredtusinder af ukrainske soldater gør hver eneste dag lige nu: Ved ikke at være for mange forsamlet på ét sted på samme tid. »Erfaringen fra krigen er, at luftforsvaret er mere effektivt end forventet, og at en styrke, der er ordentligt spredt, ikke er et attraktivt mål for dyre præcisionsmissiler.« NATOs helt store fordel er luftvåbnet, som er Ruslands overlegent. Her mener de to forskere også, at de europæiske NATO-lande kan klare sig uden USA med deres egne kampfly stående klar uden for Ukraine. Til at starte med vil de måske få brug for amerikansk hjælp til logistik og organisation til en sådan mission. Men det er i forvejen noget, Europa burde få styr på: »Det bør være en drivende kraft i styrkeplanlægningen på tværs af kontinentet at gøre det europæiske luftvåben brugbart mod dets primære trussel, uanset hvad man forpligter sig til i Ukraine,« skriver de to forskere. Uden amerikanske øjne Et af de store ubesvarede spørgsmål – som forskerne ikke kommer ind på – er, i hvor høj grad Ukraine kan klare sig uden amerikanske efterretninger, der bliver beskrevet som den måske vigtigste hjælp, USA har givet. USA har onsdag lukket for strømmen af data om russiske mål og indkommende missiler til Ukraine. Dermed er Ukraine praktisk talt blændet på det lange syn og kan ikke se, hvad der sker længere væk end 30 kilometer. »Ukrainske droner kan se på den korte distance lige bag fronten. Men amerikanske øjne tillader dem at se langt,« lyder beskrivelsen i The Economist. Europa kan måske erstatte noget af den evne, men ikke i samme tempo, siger en vestlig militærkilde til magasinet. Zelenskyj og Ukraine arbejder nu på en ny tur til Washington for at bløde op på forholdet til USA – muligvis i selskab med Keir Starmer og Emmanuel Macron. Det er ikke uden risici for Europa at gå ind i Ukraine uden USA i ryggen, medgiver Jack Watling og Michael Kofman i deres analyse i War on The Rocks. Men risikoen ved at lade være kan vise sig at være meget større. Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/militaereksperter-europa-kan-godt-sikre-freden-i-ukraine-uden-usa